Kunst&Kunstnere

Otte kvindelige kunstnere, der er mellemkrigstiden var med til at omdefinere kunsten og samtidig udfordrede forestillingen om, hvad kvinder kan, skal og må, præsenteres på Louisianas store udstilling “Avantgardens kvinder”.

De otte kunstnere er Sophie Taeuber-Arp, Claude Cahun, Sonia Delaunay, Germaine Dulac, Florence Henri, Hannah Höch, Katarzyna Kobro og Dora Maar. Udstillingen præsenterer ca. 200 værker indenfor maleri, fotografi, collage, design, film og skulptur. Den viser de forskellige retninger inden for mellemkrigstidens avantgarde fra dadaismen via konstruktivismen til surrealismen og sætter samtidig perspektiv på ligheder og forbindelser mellem de otte kunstnere.

De kvindelige kunstnere havde ikke, som deres mandlige kolleger, en historisk funderet platform på akademier og i kunstnergrupper, der selvfølgeligt præsenterede dem i kunstverdenen. De skulle selv skabe sig en vej, og uafhængighed, åbenhed og mobilitet går igen som en rød tråd i alle otte kunstneres biografier.

Men med tidens opbrud af de traditionelle, fastlåste og autoritære samfundstrukturer åbnede nye muligheder sig for de kvindelige kunstnere, der forstod at befinde sig på rette tid og sted – hvilket i de år først og fremmest var metropoler som Berlin, Zürich, Paris, Amsterdam og Warszawa. Opbygningen af netværk i den europæiske kunstscene havde – meget lig i dag – en afgørende betydning i mellemkrigstiden, og det var vigtigt især for de kvindelige kunstneres muligheder for at skabe sig en karriere.

Udstikllingens to spor
Udstillingen er overordnet inddelt i to spor. Der er dels et tematisk spor, der peger på fem indholdsmæssige forbindelsesveje mellem kunstnerne, dels et biografisk spor, der sætter spot på de otte kunstneres liv og særegne karrierer.

Farvekompositioner er udstillingens første tema. Brugen af farve som primært strukturelt element ses som en stærk strømning hos en række kunstnere i mellemkrigstidens Europa. For Sonia Delaunay (1885-1979) og Sophie Taeuber-Arp (1889-1943) er fokus på farven særlig central, hvilket vises i et rigt udvalg af Delaunays stofprøver og skitser, men også i eksempler på færdige design samt værker. Også Taeuber-Arps farvebevidsthed ses blandt andet i hendes kunsthåndværk såsom perlesmykker.

Ligeledes var mange af kunstnerne optaget af rumlige konstruktioner som et konkret, men også strukturelt, rumskabende element i arkitektur og kunst. Under dette tema vises blandt andet en rekonstruktion af Taeuber-Arps interiør til den berømte café Bar Aubette, 1926-28 i Strasbourg. Florence Henri (1893-1982) udforsker i sine fotografier rumlighed med mangedoblede, perspektiviske spejlbilleder og Katarzyna Kobro (1898-1951) bidrager med sine tredimensionelle værker til videreudviklingen af den konstruktivistiske skulptur.

Der hersker en stærk socialpolitisk bevidsthed både i de tidlige 20′ernes dada og i 30′ernes surrealisme, hvilket værker under temaet Andre regler viser eksempler på. I værket Flugt fra 1931 og i mange andre af kunstnerens collager kommenterer Hannah Höch (1889-1978) de politiske tilstande ligesom andre af kunstnerne, blandt andet Dora Maar (1907-1997), der arbejder fotografisk med både surrealistiske motiver og samfundskommenterende dokumentarbilleder.

Nye identiteter præsenterer en lang række værker med fokus på kvindelig identitet og på samtidens opfattelse af det at være kvindelig kunstner. Det er tanker, som ikke alene optager Dora Maar og Florence Henri. Også Hannah Höch udforsker emnet. Mest markant er uden tvivl forfatteren og fotografen Claude Cahun (1894-1954). Hun udfordrer tidens ideologiske tankesæt gennem eksperimenterende tekster og tager fat i køns- og identitetsdebatten med sig selv som model som androgyn eller transseksuel i sine iscenesatte fotografier.

Drømme om alternative identiteter og livsbetingelser er ligeledes aktuelt i udstillingens sidste tema, En anden virkelighed. Kunstnernes forestillinger om verden, som den former sig i fantasi og drømme, finder vej til deres værker gennem et surrealistisk billedsprog påvirket af tidens interesse for drømmetydning og psykoanalyse. Surrealistiske by- og landskaber præsenteres med underfundige værker af Dora Maar, Florence Henri og Claude Cahun, men også vigtige værker af filmmageren Germaine Dulac (1882-1942). I 1927 skabte hun den første surrealistiske stumfilm med titlen “Præsten og konkylien”. Filmen, som kan ses på udstillingen, er et flow af drømmeagtige og til tider absurde billeder med resonansbund i surrealismens spejlinger og billeder af byen som psykologisk rum.

[photospace exclude="1272"]